Og så var der ro...

Fire blev til tre, blev til to, blev til 0, og i nat skal jeg sove uden et eneste barn i huset for første gang i? 8? Måneder, mindst! At tro på èn hel nats ubrudt søvn er nok utopi, men tænk sig, èn hel nat, hvor jeg kan blive i min seng! Ingen flasker, sutter, vandglas osv. Skal jeg dele ud af med gavmild hånd til søvnløse børn, jeg skal bare være mig, kun mig, skønt!
Tænk så, hvis jeg også kunne nyde det, men jeg savner, og det gjorde jeg fem min. Efter jeg har trådt ind ad døren after aflevering af de to mindste, det river og flår i mig, baby er tilsyneladende ikke helt på toppen (tænder?) Og fem-årig, udpræget hjemmedreng, savner lidt sin moar trods en masse hygge og forkælelse...
Det river og flår i mig, for at hente baby og femårig, de har brug for mig, og jeg har brug for at have dem i min favn, vi må se, måske i morgen byder på børn i stedet for planlagt påskefrokostt, eller måske tror jeg på at de klarer sig uden mig til på fredag...

2-årig der går sig "klar" i det sekund hun hører at hun skal hjem til farmor og farfar (eller BaBa som de bare hedder når hun skal sige det) ærgerligt at jeg var nødt til at skuffe barnet med at der lige gik nogle timer før vi skulle afsted... 

 

Baby i farmor og farfars have