Jeg sov! Ja det gjorde jeg faktisk, og det så også hele 8 (!) timer i TRÆK! Jeg troede det ikke muligt, jeg havde ellers forventet at vågne flere gange i løbet af natten til små fødders knirken i gulvbrædderne og skratten i babyalarmen, som jeg halvsovende ville konstatere ikke var mulig fordi børnene var over halv time væk, i drømmeland et andet sted, hvorefter jeg ville vende mig over på den anden side og sove videre med og glæde mig over at jeg ikke behøvede at forlade dynens lune favn.
Men ingen imaginære børnelyde forstyrrede min søvn, det var først efter 8 timers søvn at jeg vågnede og overrasket kunne konstatere at det var lyst udenfor, kigge på klokken, og vende mig om og tage en time mere.. bare fordi jeg kunne!
Og hold da op hvor føltes det bare meget mere ok at ungerne var væk fra mig efter sådan en omgang batteriopladning! Det må jo i sidste ende også komme ungerne til gode. (et opkald til begge babysittere som kunne berette at alt var fint, satte nu også lige punktum ved at jeg nu kunne nyde noget MIG-tid)
Nu sidder jeg dagen derpå, fuldt opladt af en dejlig dag, 3 af 4 børn er igen under mine beskyttende vinger (7-årig bliver svær at drive hjem igen, fra farmor-forkælelse)
Jeg glæder mig over at få denne mulighed for bare at være mig, til trods for at det er blevet til fire unger over få år, jeg glæder mig over at få lov til at savne dem, for hold da op hvor kan jeg nogen gange…hvad er det modsatte af savne?.... Have hverdagen hængende langt ud af halsen og have svært ved at opdage glæden ved de skønne unger, men den har jeg nu genopdaget, og jeg glæder mig til at finde tilbage til hverdagen sammen med dem, hvad jeg så dog glæder mig lidt mindre over er den lange udsigt til endnu en nats uforstyrret søvn, men, jeg får vel lov at sove på et eller andet tidspunkt indenfor de næste fem-ti år…
Min trofaste følgesvend på lange dage efter søvnløse nætter, har igen fået velkendt selskab...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar